Året er 1997. Apple har lige offentliggjort kvartalsregnskabet, og Wall Street fniser hånligt i krogene. Resultatet? Apples største tab nogensinde. På det tidspunkt kunne selv de mest hårdnakkede fans – du ved, typen der altid har en forklaring på hvorfor Apple “bare ikke er for alle” – svede lidt mere end normalt, når de så aktiekurverne.
Apples aktier drønede ned med en hast, der kun kunne matches af Jobs’ temperamentsudbrud. Men lige præcis denne begivenhed blev også startskuddet til én af Silicon Valley’s vildeste comebacks, ledt an af én mand: Steve Jobs. Hvis man troede, han kun kunne lave reality-tv (læs: NeXT og Pixar), tog man grueligt fejl.
“Apple is like a ship with a hole in the bottom, leaking water, and my job is to get the ship pointed in the right direction.” – Steve Jobs (1997)
Sjovt nok var det netop denne kritiske situation, hvor Apple havde mistet utallige millioner (nørdfaktum: mere end 700 mio. dollars i regnskabsårets fjerde kvartal), der blev katalysatoren for alt det, der i dag gør Apple næsten kedeligt succesfulde. Læs selv hos Cult of Mac, hvis du vil have svedige tal og mere nostalgi.
I 1997 lignede Apple mest af alt et af de der virksomheder, man kun taler om på historietimerne – eller i sarkastiske diskussioner på We❤️Apple. Men alligevel: Uden iMac, ingen iPhone, ingen Apple Watch. Og det var netop dét, der ulmede under overfladen: en sulten Jobs og en ledelse, der omsider lyttede (well, til én person i hvert fald).
- 1997: Det største tab nogensinde – tack og farvel til flere topchefer.
- Jobs køber sig selv ind (igen) via NeXT-opkøbet og glider tilbage til magten.
- Microsoft redder Apple med en “nødhjælpspakke” på 150 mio. dollars. Ironi nogen?
- Skiftet fra beige bokse til candy-colored iMacs og techno-glimmer.
Man skulle tro, at tabene var en dødsdom – men for Apple blev de startskuddet til innovation. Apple økonomi blev pludselig hot stuff igen blandt investorerne (og fanboys udstyret med PowerBooks og arrogance).
Hvis du er træt af at læse om “disruption” og “pivot”, så bare husk, at Apple nær aldrig var blevet techs kæledægge, hvis ikke det var for ét forfærdeligt regnskab i 1997, en panorama-meltdown på aktiemarkedet – og naturligvis et comeback iscenesat af Steve Jobs’ insisteren på, at Apple ikke skulle ligne alle andre.
Så næste gang du brokker dig over dongle-priser og manglende USB-porte, mind dig selv om, at hele imperiet nær var endt som en fodnote.
Men som i al god dramatik: Det bliver værre, før det bliver meget, meget bedre.
Del: